Fedtfinneklipning af havørreder


Min kone, Gitte, så opslaget på facebook, at de søgte frivillige der ville hjælpe med at fedtfinneklippe havørreder. Hun synes det lød spændende og så meldte vi os begge til at hjælpe søndag d 22 september.
Vi mødtes ved Hvilested dambrug ved Kolding kl. 9.00. De havde dagen før klippet ca 20.000 fisk.



Der blev trukket vod i bassinet hvor havørrederne gik og derefter blev de indfanget med et mindre net og sænket ned i en spand med noget bedøvelsesmiddel, for at det skulle være nemmere at håndtere fiskene under klipningen.
Der var stillet to lange bakker op hvor der hele tiden løb vand igennem og så havde hver enkelt en mindre bakke med fisk i.



Vejret var godt og vi var 10 mand/kvinde i det hele til at klippe.
Ret hurtig fik både Gitte og jeg god rutine i at klippe og kl 13.30 havde vi klippet godt og vel 20000 fedtfinner.
Fedtfinneklipningen er et led i et 5-årigt projekt, som Grindsted Sportsfisker forening er primus motor i.
Fiskene bliver klippet for senere at kunne måle på hvor mange af fiskene der kommer til bage i Varde/Grindsted å.
Vi havde en dejlig solskinsrig søndag i god sags tjeneste.