Logo480WEBSSFLogo480WEBDSF
Junior camp med Tight Lines

tightlines1 

 

tightlines2

 

tightlines3

 

tightlines5

 Weekenden d 15-17 August blev brugt på junior camp med Tight Lines

 

Normalt overnattes der i telt under juniorcamp, men pga. den seneste tids ustadige vejr, og mangel på

tilmeldinger blev det besluttet, at flytte campen til Godset (Lille fiskehytte med plads til 6 personer) dette

skulle vise sig at være et godt valg. Fredag aften, blev brugt til at komme på plads, og de 3 deltagene

juniorer hyggede sig, med lidt fiskeri. 


Lørdag morgen viste sig fra sin smukkeste side, se Esben Bøgh's opslag. I løbet af lørdagen blev

det til en Laks på ca 50 cm til mig (HH) den blev genudsat, samt en fin Laks på 74 cm til Esben,

Emil Lyck fangede en flot Laks på ca 80 cm. som også blev genudsat, da Emil ville vente med at

hjemtage en laks til Foreningens store fiskekonkurrence. Sidst på lørdagen begyndte det at regne kraftigt,

og alle gik i læ i hytten, hvor der blev hygget og fortalt fiskehistorier. Efter en god nats søvn, stod vi op

til en regnfuld søndag.

Efter morgenmaden besluttede vi at alle skulle mødes ved Hytten kl 13:00. Lasse og Jeg besluttede

at gå over på den anden side af åen, medens Anders, Sebastian og Meick gik op til hybenbusken,

hvor Anders havde set flere fisk lørdag aften. Efter et par timer fik Jeg en opringning fra Anders,

som fortalte,, at han lige havde mistet den største laks han nogensinde havde haft på

krogen (Han har tidligere fanget en, på lige over 9 kg) den havde simpelthen rettet krogen ud, på

hans FC spinner.

På vej til bage til hytten, ville jeg lige prøve om den fisk, Anders havde mistet, var til at komme i tale med,

nu hvor jeg stod på den anden side af åen. Allerede i første kast var der bud efter spinneren, en stor

fisk fulgte med helt ind og vendte i et stort skvulp, da spinneren blev løftet op af vandet. Fisken ville

dog ikke mere.

Det var igen begyndt at regne kraftigt og klokken var efterhånden blevet 12:15, det var snart tid til

at gå tilbage til hytten, dog skulle der lige tages et par kast mere. Efter ca 5 kast og 50 meter

længere nede af åen, kom der et hug og Jeg kunne se en fisk stå og rulle ude i åen, denne fisk

var noget større end den jeg havde fanget om lørdagen. Efter lidt tovtrækkeri med et par pæne udløb,

kunne jeg lande en flot Laks på 71 cm og 3.2 kg. Laksen havde indhaleret min spinner, så den sad

langt nede i svælget. Herefter gik en stolt men våd, fanger turen tilbage til hytten, hvor fisken blev

beundret og fotograferet. Herefter blev bilerne pakket og turen gik hjemover.

Desvære blev det kun til et par aborrer og en enkelt lille gedde til Juniorene, men de fik set hvordan

man lander en Laks samt hvordan man behandler fisken hvis den skal genudsættes igen, så alt i alt

tror jeg at drengene havde en god weekend.

Knæk og bræk

Hans Henrik Gadeberg