Logo960WEB

Elfiskeri 2016

 

Lørdag d 3 december sidste tur ned over Kongeåen.

 

Det endte med 9 laks og 73 havørreder på den sidste tur nedover Kongeåen, på en meget flot formiddag.

 

I alt blev det til...... 

 

Det blev 5 meget givtige ture nedover Kongeåen med elfiskeriet i 2016.

 

På laksesiden gav det: 161 hun laks og 150 han laks.

 

For havørreder blev det: 519 hun fisk og 147 han fisk.

 

Det er et meget flot resultat, og en stor tak skal lyde til alle der deltog i arbejdet i år.

Lørdag d 26 november mødte vi op til endnu en tur ned ad vores dejlige å, Kongeåen.

 

Nu kunne det tydeligt ses på tilskuerskaren at det var den 4 lørdag i træk vi satte kursen ned ad åen, den var minimeret til 8 - 10 mand som trofast fulgte med fra land.

Vandstanden var faldet lidt i forhold til weekenden. Om det var derfor at vi fik 104 fisk med os fra denne tur skal jeg lade være usagt, men flot at der stadig var så mange fisk, så nu arbejdes der på endnu en tur næste weekend.

Nu har vi ialt flyttet 898 fisk længere op i systemet.

Lørdag d 19 november satte vi igen bådene i vandet i Kongeåen.

 

Efter at tordenvejret havde præget morgenstunden ebbede det stille og roligt ud, bådene blev sat i vandet igen og en ny tur nedad Kongeåen kunne tage sin begyndelse.

På grund af en del regn i den forgangne uge var vandet steget med ca. en halv meter, så det blev en forholdsvis hurtig tur nedover vandet. Det blev til 75 fisk ialt, fordelt på 22 laks og 53 havørreder, flest af dem var hunner.

vi tager turen igen på lørdag d 26 november fra kl 9.00.

Lørdag d 12 november blev der elfisket igen i Kongeåen.

 

Med start fra Jedsted Mølle kl 9.00. Der var denne lørdag mødt langt flere tilskuere op, det var også rigtig dejligt vejr, dog en smule koldt. Super dejligt at se så mange folk følge interesseret med i hvad vi laver i foreningen. Udbyttet denne lørdag blev ikke nær så vildt som den forrige lørdag, hvilket vi naturligvis heller ikke regnede med. 

Undervejs fik vi problemer med vores ilt til karret på bilen, men en kvik tilskuer tilbød at køre om til smeden i Vilslev, som velvilligt lod os låne en flaske ilt, så vi kunne komme videre uden fare for fiskenes liv! Dejligt med en hjælpsom lokalbefolkning. Ialt blev det til 225 fisk, fordelt på 81 laks og 144 havørreder, som blev flyttet længere op i systemet for at de selv kan trække endnu længere op i systemet og gyde.

Lørdag d. 5 november blev der taget hul på elfiskeriet i Kongeåen.

 

Der er planlagt elfiskeri alle 4 lørdage i november og allerede på førstedagen viste Kongeåen sig fra sin gavmilde side. Der blev startet ud oppe ved Jedsted mølle som vi plejer, heroppe cirklede båden rundt et par gange, og der blev tømt fisk over i karret to gange hvilket gav ca. 50 fisk. Så gik turen ned ad åen og inden man var ude af skoven måtte der læsses af en gang til, her blev det til yderligere 50 fisk.

Det blev til rigtig mange fisk hele vejen ned ad åen, de 5 mænd i båden var på skift hårdt spændt for.

Ialt blev der overflyttet 181 laks og 310 havørreder, som blev genudsat længere oppe i systemet.

 

 

 

 

 

 


Her er videoen fra den første elfisketur lørdag d. 5 november 2016


Her er der billeder fra Elfiskeriet lørdag d. 12 og 19 og 26 november 2016