Logo960WEB

 

Fluekastekursus ved Kongeåen

Lørdag og søndag d. 10/11 juni 2017 afholdt Sydvestjydsk Sportsfiskerforening et fluekastekursus for medlemmer ved Kongeåen ved Jedsted. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med LOOP og Korsholm, Skjern.

Spejderhytten i Jedsted var lejet til arrangementet og sammen med boldbanerne fungerede hytten som base for hele weekenden.

På forhånd havde omring 30 medlemmer meldt deres ankomst, Jimmi Lund Bindesbøl var der som repræsentant for Korsholm, og Martin Ellingsen var der som instruktør fra LOOP.

Omkring middagstid ankom Klaus Frimor, instruktør fra LOOP for at give en kaste opvisning, efterfølgende kunne alle deltagende enten afprøve det medbragte LOOP grej eller rigge sit eget grej til og få en ekspertvurdering af Klaus, Martin og Jimmi.

Der blev arbejdet ihærdigt med fluekast, der blæste en stiv vind ind fra vest, så ikke alle kast så lige vellykkede ud.

Der blev også tilpasset grej, nogle liner skulle gøres kortere/lettere andre blot have lavet nye løkker, masser af meninger og hyggelige diskussioner om hvilket grej der var bedst.

Ind under aften lagde vinden sig så meget at der kunne fiskes i Kongeåen, der blev fisket indtil kl. 2 om natten, der blev dog ikke fanget noget men en enkelt mistet havørred blev det til.

Søndag formiddag kl. 10.00 fortsatte kurset dog med lidt færre ansigter end om lørdagen, det var også mest tilpasning af eget grej der blev brugt tid på, og ikke så meget afprøvning af nyt grej.

Stor tak skal lyde til Korsholm og Jimmi Lund Bindesbøl der i samarbejde med Ole Tambour og Rene Hansen fik dette kursus op at stå og en stor tak til LOOP for at stille Martin Ellingsen og Klaus Frimor til rådighed for vores lille arrangement. Selvfølgelig også en stor tak til alle de fremmødte medlemmer som var med til at gøre det til en uforglemmelig weekend, og jeg kan vist roligt tilføje at vi gerne laver sådan et arrangement igen.

På bestyrelsens vegne

Kim Kragh

 

Herunder er et galleri af billeder fra weekenden: