Så er der nye kvoter for sæsonen 2025 til Kongeåen.
Der er givet tilladelse til hjemtagelse af 30 stk. laks over 73 cm og 35 stk. på 73 cm og derunder.
De 30 laks over 73 cm opdeles i to kvoter hvor de første 15 frigives d. 16 april 2025 og den næste kvote på 15 stk. frigives d. 16 juni 2025.
Der meldes stop når der er fanget 28 laks over 73 cm og ved 33 stk. laks på 73 cm eller derunder.
Derudover må der hjemtages 5 laks på B-vand.
Grænsen for A-laksevand er ligesom den blev fastlagt sidste år i Kongeåen:
- Vejen Å, fra sammenløbet mellem Drostrup Å og Gesten Å og nedstrøms til udløb i Vadehavet.
- Kongeå, fra sammenløb af Vejen Å og Kongeå og nedstrøms til udløb i Vadehavet.
Det er også muligt at downloade Fangstjournalen’s app, den kan du læse mere om her.
Ligesom de foregående år er der reserveret 2 laks over 73 cm og 2 laks under 73 cm til VOSF i Kongeåen.