Laksefredning

Uddrag af Bekendtgørelse om fiskeri i Vadehavet og vandløbene/Vadehavsbekendtgørelsen

Fredning af laks og ørred

§ 3. I Vadehavet er laks (Salmo salar) og ørred (Salmo trutta) fredet i perioden fra den 15. september til og med udgangen af februar.

Stk. 2. I Vadehavet nord for Låningsvejen til Mandø er laks fredet hele året.

Stk. 3. Fangede laks og ørred skal straks genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand. Udsætningen skal ske på en sådan måde, at de ikke genfanges af redskabet.

§ 4. I vandsystemerne Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå er laks fredet hele året.

Stk. 2. Fangede laks skal straks genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand.

§ 5. Fiskeristyrelsen kan på baggrund af ansøgning meddele tilladelse til et begrænset fiskeri og landing af laks (Salmo salar) i overensstemmelse med fiskerilovens § 30, stk. 2.

Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan meddele tilladelse til fiskeri og landing af et bestemt antal laks fra den 16. april til og med den 31. oktober i de dele af vandsystemerne, som er oplistet i § 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2.

Stk. 3. Fiskeristyrelsen fastsætter antallet af laks til fiskeri og landing, jf. stk. 1 og 2, og særlige vilkår for tilladelser efter stk. 1 på baggrund af rådgivning fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, samt under hensyn til forvaltning af målsætningerne for de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. fiskerilovens § 10 d.

Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal hvert år indsendes til Fiskeristyrelsen senest den 15. januar.

Hele bekendtgørelsen kan findes her:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/204