Junior

Velkommen til junior siden.

Vores motto er: Selvom du ikke kommer til træning, kommer du altid med til kamp.

Ved træning forstås at vi mødes hver torsdag i vinterhalvåret i klubhuset på Randersvej 47. kl. 1900 – 2030.

Sker der noget som vil udskyde sluttidspunkt vil det altid blive oplyst.

Kamp er selvfølgelig fisketure.

Om torsdagen laver vi fiskegrej af alle mulige og umulige slags. Der er også mulighed for at få en ødelagt fiskestang repareret.

Hovedformålet er dog at alle har det godt, hvorfor det sociale og kammeratskabet vægtes meget højt.

Inddragelse af ønsker om hvad vi skal lave er en naturlig del af at være i et kammeratskab.

Vandpleje og naturpleje er også en vigtig del af oplæringen til at blive en god lystfisker og naturelsker.

Når der er mulighed for det deltager vi aktivt i arbejdet i foreningen.

1 til 2 gange om året tager vi på en weekendtur, hvor vi fisker – hygger – lærer en masse om naturen vi bor i.

Vi juniorledere vil vise alle former for lystfiskeri. Foreningen har adgang til både å og sø. Men vi tager også på kysten og i put and take søer. Som regel har vi selv lavet grejet som skal bruges.

Vi afholder også et vælte waders kursus i svømmestadion Danmark. Sikkerhed frem for alt.

Alle ledere har selvfølgelig børneattest og førstehjælpskursus.

Alkoholpolitikken er nem. NUL og det gælder ALLE.

1 eller 2 juniorer vil kunne deltage i Danmarks sportsfisker forbund juniorleder kurser.

Aldersgruppen er fra 10 år til 18 år.

Facebook tight lines

Knæk og bræk

Juniorafdelingen Sydvestjydsk sportsfisker forening

Esben Bøgh

24 94 38 49  esben.boegh@privat.dk